DKK 86,25 Ekskl. kortgebyr

Julekoncert med Postyr og SONO

15.12.2016 kl. 19:00 Åbyhøj, Åbyhøj
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 86,25 Ekskl. kortgebyr

Postyr og Sono synger julen ind på Elværket torsdag d. 15/12 kl. 19:30

Stemningsfuld a cappella sang kommer til at fylde Elværket I Åbyhøj, når de århusianske vokalgrupper Postyr og Sono markerer, at julen står for døren.

Koncerten tager, med enkelte afstikkere til gruppernes faste repertoire, udgangspunkt i smukke og gribende jule- og vintersange fra nær og fjern, der på hver deres måde beskriver de stemninger, der opstår på denne tid af året.

Julen er fuld af forventninger og glæde. Det er en tid, hvor vi er ekstra opmærksomme på at hjælpe og på at få det bedste frem i hinanden. Julen er der, hvor vi ser frem mod det, der venter på os og får øje på det, der har forandret sig siden sidste år.

Publikum kan læne sig ind i de varme klange i Silent Night og Bob Dylans’ Ring Them Bells og mærke den bidende vinterkulde i Det er Hvidt Herude.

De kan nyde, hvordan sangstemmerne smyger ind i mellem hinanden i ren begejstring og glæde i de gamle salmer og carols Lad Det Klinge Sødt i Sky og God Rest Ye Merry Gentlemen og gå hjem med en god portion jul i lommen, og gå fra koncerten med mindst ét omkvæd solidt plantet i din øregang.

POSTYR

Postyr giver vokalmusikken en ansigtsløftning med deres 5 stemmer, 1 computer og smittende melodier. Gruppen er blevet kendt verden over for deres karakteristiske og stemningsfulde lyd, der kombinerer 5 medrivende sangstemmer med lækre beats og inderlig sangskrivning. Postyr har vundet en række international priser senest en amr. CARA-award for Årets Europæiske Album.

www.postyrproject.com

SONO

 

Vokalgruppen SONO fejrer i år 25 års jubilæum. Det betyder, at årets repertoire byder på nye arrangementer såvel som gamle sange, som koret har sunget de sidste årtier. Det Århus-baserede kor vil til årets julekoncert desuden fremføre en lille håndfuld julenumre. Denne koncert er god mulighed for at opleve spændende, rytmisk a cappella under ledelse af den altid energiske Tine Ohrt Højgaard. Sono har optrådt med en lang række danske kunstnere som Tina Dickow og Julie Maria og var i 2015 gæster i Café Hack’s Juleshow.

 

www.sonovokal.com