DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

Postyr Project og SONO

03.12.2013 kl. 20:00 Atlas, Århus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 110,00 Ekskl. kortgebyr

Julekoncert med Postyr Project og SONO

Kære musik-elskere. Så er der double-up på lækkerhed!


Glæd jer, for tirsdag d. 3. december slår to af landets absolut mest interessante vokalensembler pjalterne sammen og giver jer en grundig indføring i musik, der vil pirre såvel hjerte som hjerne. Øre som dansefod.

 

Postyr Project lægger ud denne aften. Postyr Project er hamrende velproduceret pop, som går lige i hjernen! Musikken er et intenst liveopgør mellem stemmen og computeren.

Der er ikke langt fra en poppet udgave af Efterklang eller Arcade Fire udsat for nordisk sangskrivning til aarhusianske Postyr Project. At det hele så foregår med fem stemmer styret af en computer, gør Postyr Projects liveoptrædener til noget hidtil uset i det danske poplandskab.I vil opleve et opgør med, hvordan popmusik bliver skabt på scenen og gå fra koncerten med mindst ét omkvæd solidt plantet i øregangen.

Postyr Project er netop hjemvendt fra en turné Taiwan, hvor gruppen bl.a. har medvirket i flere tv-shows og givet koncert for 20.000 mennesker som hovednavn på Taichung Jazzfestival. Postyr Project har tidligere optrådt med bl.a. Nabiha, DJ Static, The Real Group, Rajaton og Pust og har været nomineret og vundet flere internationale priser for deres koncerter og indspilninger - senest som runner up for Pentatonix for bedste live performance ved dette års ACA Awards i USA.


SONO springer på festen og sender jer ved aftenens afslutning hjem med musik i hele systemet. SONO er pop, R'n'B, rock og elektronisk musik udsat for 23 stemmer og vokalpercussion i super groovy arrangementer med masser af overraskelsesmomenter leveret med en charme og et nærvær, der rækker langt ud over scenekanten. SONOs legesyge er smittende, og vi advarer om, at det kan være svært at sidde stille.

SONO springer på festen og sender jer ved aftenens afslutning hjem med musik i hele systemet. SONO er pop, R'n'B, rock og elektronisk musik udsat for 23 stemmer og vokalpercussion i sjældent groovy arrangementer med masser af overraskelsesmomenter leveret med en charme og et nærvær, der rækker langt ud over scenekanten. SONOs legesyge er smittende, og vi advarer om, at det kan være svært at sidde stille.

SONO har en helt unik lyd og insisterer på at gå nye veje for at forfine udtryk og musikalitet. De har med deres innovative tilgang været med til at udvikle genren og modtaget national og international anerkendelse for dette fra nogle af sværvægterne i branchen. SONO har desuden - efter veloverstået samarbejde - høstet store roser fra prominente musikere som Tina Dickow, Julie Maria og Hannah Schneider. Endvidere er SONO prisbelønnet og har haft koncertvirksomhed i såvel ind- som udland. Bag sig har SONO 2 album-udgivelser - senest det anmelderroste album, "Playground".

 

I 2014 er en tour i Californien i kikkerten, og i den forbindelse klargør SONO en setliste med musik af næsten udelukkende nordiske kunstnere. Denne aftens publikum vil nok allerede fornemme den røde tråd. Og ja, så er det jo december…

 

Vær forberedt på en aften med virkelig prima underholdning!